Karl Grøndal, cand.arch.

- designer and brand architect

You need to upgrade your Flash Player to version 9 or newer.

Profil


Jeg er rådgivende designer og konceptudvikler. Jeg udvikler, forsker og underviser i krydsfeltet mellem design, innovation og branding.



Jeg er interesseret i den strategiske kontekst for design - hvordan design, branding og innovation er interrelateret. Hvordan man skaber man integrerede strategier.

Jeg interesserer mig for hvordan man designer brands, eller som jeg foretrækker betegne dem, kommercielle kulturer. Hvordan designer man de touchpoints der giver en positiv brand experience? Hvordan fortolker man et brands kerneværdier igennem produkter som medie?

Jeg interesserer mig for udviklingen af innovative designsprog, af en ny æstetik. Hvilke fortolkningsrammer kan man anvende? Hvordan fungerer et brand som fortolkningsramme for udviklingen af designsprog?

Jeg interesserer mig for hvordan sensoriske stimuli påvirker os følelsesmæssigt. Hvordan man kan skabe attraktive, multi-sensoriske oplevelser, der evokerer følelsesmæssige bånd til et produkter, mennesker, brands og kulturer.



Jeg er interesseret i produktets kulturelle kontekst. Hvordan vi forstår, interagerer og kommunikerer med hinanden. Hvordan vi bruger produkter og brands som identitetsmarkører. Hvordan produkter spiller en rolle i vores daglige ritualer.



Jeg interesserer mig for teknologi. Hvordan vi interagerer med maskiner og andre artefakter. Hvordan design kan anvendes til at humanisere teknologi. Hvordan man designer intuitive produkter, services og interfaces.



Jeg interesserer mig for innovationsstrategier. Hvordan designtænkning kan anvendes til at skabe innovative forbruger oplevelser. Jeg er især optaget af æstetisk innovation, hvordan man skaber brand proprietære æstetiske sprog.



Jeg interesserer mig for den grønne revolution, det paradigmeskift der er nødvendigt for at vi kan bevare vores planet beboelig. Hvordan skaber vi produkter og services der understøtter og konditionerer en bæredygtig livsstil. Hvordan designer man produkter og teknologier der bliver en del af eco-systemet, istedet for at nedbryde det.



Jeg er uddannet arkitekt og designer fra Kunsakademiets Arkitektskole, København fra 2001.



Blandt de formative projekter jeg har været en del af som designer, har været:



“3D identitet” for Danske Bank, Kontrapunkt.
Designstrategi for Grundfos, CBD.

Konceptdesign for Jabra, CBD.

City branding af Århus vha. design af byinventar, Knud Holscher Industriel Design

Udvikling af designsprog for Lexi Pens (verdens næststørste pennefabrikant efter BIC), Onio Design, Indien.



Pt. kører jeg også et semesterkursus i designproces, metode og teori. Her har mine studerende bl.a. hjulpet Siemens og Nilfisk-Advance i deres innovationsprocesser.



Og jeg forsker hos Center for Designforskning i interrelationen mellem brand building og produktdesign.



Jeg er altid åben for at gå i dialog med virksomheder og organisationer der søger inspiration ifht. designrelaterede emner.